Hvad er det for et monster, vi har skabt med EU?

Af Michael von der Schulenburg

Ukrainekrig: Ny EU-resolution bringer Europa på randen af tredje verdenskrig
Europa-Parlamentet har vedtaget en opfordring til støtte til Ukraine. Men indholdet er nærmest som en opfordring til 3. Verdenskrig. Et gæsteindlæg.

Torsdag vedtog EU-parlamentet endnu en beslutning med den kamppolitisk klingende titel “Styrkelse af EU’s urokkelige støtte til Ukraine mod Ruslands angrebskrig og øget militært samarbejde mellem Nordkorea og Rusland “. Denne resolution blev vedtaget af et flertal af konservative, socialister, liberale og grønne. Kravene deri får det selv for en neutral iagttager til at løbe koldt ned ad ryggen.

Parlamentet havde allerede vedtaget en beslutning i juli, der reelt erklærede total krig mod Rusland . Men denne nye beslutning går endnu længere – det er næsten som en opfordring til 3. Verdenskrig.

EU-resolutionen kender kun til eskalering – ingen tilgang til diplomati.
Europa-Parlamentet slår fast, at Ruslands trusler om at reagere på angreb med atomangreb på ingen måde vil afholde EU fra fortsat at yde militær støtte til Ukraine. Og så bliver det konkret: Det, der kræves, er omgående levering af kampfly og langtrækkende krydsermissiler, herunder Taurus-krydsermissilet. Det er bemærkelsesværdigt, at resolutionen ikke pålægger nogen restriktioner for brugen af disse våben – hele Rusland kan derfor blive erklæret som et mål.

Det bemærkes prisværdigt, at Frankrig, Storbritannien og USA allerede har klargjort deres krydsermissiler (SCALP, Storm Shadow og ATACMS) for angreb på russisk territorium. Det faktum, at disse meget komplekse våbensystemer normalt skal betjenes af NATO-soldater, og at det vil betyde direkte NATO- engagement i Ukraine-krigen, er ikke nævnt i resolutionen. Ruslands mulige reaktioner på en sådan eskalering forbliver også unævnte.

Der er ingen omtale af faren for, at et direkte NATO-angreb på Rusland kan udløse en tredje verdenskrig og muligvis en atomkonflikt. Det diskuteres heller ikke, at en sådan krig uundgåeligt ville blive udkæmpet på europæisk jord, og hvilke ødelæggende konsekvenser det ville have for europæiske borgere. Men hvorfor? Medlemmerne af Europa-Parlamentet opererer i en isoleret boble, der tilsyneladende for længst har mistet kontakten til virkeligheden uden for deres institution.

Den 13 sider lange resolution lyder som en liste over anklager, trusler, krav om våben- og ammunitionsleverancer, anmodninger om flere penge til krigen og opfordrer til yderligere sanktioner. Men én ting mangler helt: en tilgang til en fredelig løsning på konflikten. Ikke en eneste sætning er viet til diplomatiske tiltag eller forhandlinger. Målet for det parlamentariske flertal er klart: sejr over Rusland – hvad det end koster.

Tiden er åbenbart ved at løbe ud. Under debatten blev det flere gange påpeget, at tidsvinduet var lille, da Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident var nært forestående. Målet er at bringe Rusland i knæ i de resterende uger. Resolutionen opfordrer EU’s medlemslande til at henvende sig til en kommende præsident Trump og overbevise ham om nødvendigheden af ​​en sejr over Rusland. Men denne appel lyder ikke overbevisende. Det kan endda føre til den bizarre situation, hvor Trump af alle mennesker redder europæere fra deres politiske elites krigshysteri.

Denne resolution er et dokument fuld af had, panik og hysteri – et skamfuldt udtryk for uansvarlighed og mangel på empati for de mange ofre for et sådant krigshysteri. For os europæere er der intet at være stolte af. Heldigvis er det usandsynligt, at denne beslutning har en direkte politisk indflydelse på krigen i Ukraine. Europa-Parlamentet har blot endnu en gang demonstreret, at det opfører sig som en “dummy decision-maker” i mange spørgsmål – i dette tilfælde heldigt for os alle.

For mig, som altid har været en ivrig tilhænger af den europæiske idé, er det smertefuldt at lytte til debatterne i et krigerisk og hadefuldt parlamentarisk flertal. Jeg spørger så mig selv: Hvad er det for et monster, vi har skabt med EU?

(Michael von der Schulenburg er medlem af Europa-Parlamentet for Alliancen Sahra Wagenknecht (BSW) og tidligere assisterende generalsekretær for FN. Han har arbejdet i mange konfliktområder rundt om i verden, herunder langvarige missioner i Afghanistan, Haiti, Pakistan, Iran, Irak og Sierra Leone, men også i Syrien, Somalia, Centralasien, Balkan og Sahel-regionen. I 2017 udgav han bogen “On Building Peace – Rescuing the National-State and Saving the United Nations”.)