Af Kenneth Thordal
I går fik min ældste ven Erik Clausen stående bifald, da kisten blev båret ud af Vestre Kapel. I weekenden skrev og indspillede jeg en lille hyldestsang til ham, hvor jeg forsøger at indfange essensen af hans virke: “Du må godt.” Kæmpe tak til menneskemaskinen Mikkel DeMib Svendsen for at springe til og hjælpe med indspilning og video. Klik på billedet og lyt, like og del endelig, hvis du kan lide den. Og endnu en gang tak til Er-ik, der stadig er, ik?
Eriks Plads
Der står et genfærd og synger i kor
Så skævt som røde mor
På Enghave Plads
Det står og svajer for sig selv
Og skråler sig halvt ihjel
Mens det hæver sit glas
Og synger om hvem du var
Og det du sagde før du tog herfra
Du sagde: du må godt være den du er
Du må godt være lidt skæv og sær
Og hvis dit liv er gået lidt af led
Ude i Sydhavnen et sted
Må du godt være med
Selvom du føler dig dum og grim
Og har sjælen fuld af eksem
Er det os’ dit sted
Eller hvis du synes at du er flot
Og du burde bo i et slot
Så er det også godt
For du må godt drømme om noget stort
Du må godt selvom du er en lille lort
Vi må godt vælte rundt og slås
Gå og dumme os
Grine højt i trods
Og hvis dit lys er gået ud
Og du ik’ kan se din gud
Så prøv at husk på Eriks bud
Vi må godt være dem vi er
Vi må godt være lige her
Vi må godt hæve vores glas
Vi må godt stå på Eriks Plads
bongorama.dk 