Schaue vertrauensvoll in die Zukunft

Af Kim Foss

I EGEN BARM. Jeg har godt nok svært ved at følge vores brancheforening her. Når man endelig får taletid (interviewet her er fra gårsdagens kultursektion i Politiken), hvorfor så bruge den til at tale sin egen branche ned?

Sidder biograferne virkelig på deres hænder? Klynker de i stedet for at handle? Jeg genkender ikke billedet – hverken fra vores egen eller andres forretning.

I går havde vi (i Grand Teatret) udover det regulære program besøg af Aphaca, der afspillede deres nye vinyl for en fuldkommen udsolgt sal, og forinden havde vi afviklet to teaterforestillinger (på film, naturligvis) fra National Theatre i London. Alt sammen afsluttet med klapsalver fra publikum. Og sådan kunne en almindelig aften også se ud rundt om hos vores gode kolleger. Biograferne er i stigende grad blevet kulturhuse, og der har aldrig været flere sociale arrangementer rundt om filmene, end hvad som er tilfældet nu.

Og priserne? Danske Biografer var medarrangør, da store dele af film- og biograffolket satte hinanden stævne på Nyborg Strand i efteråret. Og efter at have spenderet en weekend med at lytte til eksperter fra nær og fjern, så var konklusionen temmelig klar: Jeres ’produkt’ fejler ikke noget. I kan roligt ranke ryggen. Og der er slet ingen grund til at konkurrere på pris.

Så hvorfor opfordre til prisdumping? Fakta er, at man faktisk kan komme endog meget billigt i biografen, hvis man shopper lidt rundt. I dag, en helt tilfældig lørdag, kan man fx se hele seks af vores film til halv pris i Grand: ’La chimera’, ’Føreren og forføreren’, ’Sex (Drømme) (Kærlighed)’ og ’Perfect Days’ er alle med i Filmporten, mens ’Lee’ og ’Mørkeland’ er i Biografklub Danmark. Derudover er morgenvisningerne til reduceret pris (og inklusive gratis kaffe), og så gives der i tilgift rabat til studerende og pensionister. Oveni dette kommer halvprisdage og alskens særlige tiltag.

Jeg ville slå koldt vand i blodet. Og i øvrigt minde om at der faktisk er gode grunde til at biograferne ikke er kommet sig helt så godt efter coronaen som så mange andre kulturaktører – og det er ikke af mangel på innovation. Det er ejendommeligt nok slet ikke nævnt i artiklen, men alle i branchen har vidst, at 2023 og 2024 ville blive nogle svære år. Coronaens indvirken på de store amerikanske filmproduktioner har i forvejen gjort, at biograferne er bagud på ’produkt’-fronten – i særdeleshed de store, kommercielle biografer, der lever af de amerikanske film. Og efterslæbet er ikke blevet mindre efter den store strejke i Hollywood, der ifølge eksperter fra de kanter gjorde endnu større skade end selv coronaen.

Men formodningen er, at det bliver bedre over de kommende år. Hvis ikke i 2025, så i hvert fald i 2026. Så derfor: Schaue vertrauensvoll in die Zukunft (som salig Holger Czukay engang sang).

Link til Politikens artikel: https://lnkd.in/dYfdXv-R