Af Carsten Jensen
Har du læst om den fiskerbåd, der lastet med 750 flygtninge sank ud for den græske kyst? Der er billeder taget fra luften af det overfyldte skib, før det sank. Det var historien om en bebudet katastrofe. Enhver med en smule forstand kunne se, hvad der ventede. Omkring 100 mennesker er blevet redddet. Resten er, som det hedder i mediernes afdramatiserende sprog, “savnet”.
Tænk over det ord. Savnet af hvem? Af en håndfuld familiemedlemmer og venner. Ikke af en halv milliard europæere. Lad os være ærlige over for hinanden: Godt 650 ikke-savnede mennesker er druknet.
I begyndelsen af juni anslog FN, at lidt over 1.000 mennesker var druknet i Middelhavet alene i år. Så med dette skibsforlis er det nu godt 1.700. Sidste år var det 2.700. Siden 2014 er der druknet lidt over 27.000. Når 2023 er omme, vil det være anslået 30.000 på ti år.
Da Titanic gik ned, druknede 1.500 passagerer. Så antallet af druknede i Middelhavet de sidste ti år svarer til 20 Titanic´er, altså et Titanic hver sjette måned, år ud og år ind, en ren rutinesag, en ikke-nyhed, som ingen gider løfte et øjenbryn over: 27.000 ikke-savnede.
Nogenlunde samtidig vedtager EU her i juni måned en ny lov for asylansøgere, som over alt hyldes som et historisk fremskridt, fordi den nu gør det virkelig nemt at slippe af med de overlevende, der når frem til Europas kyster. De ikke-savnede skal anbringes i gigant-lejre, hvor der er lynhurtig sagsbehandling, og så skal flertallet af dem returneres til et land, de har tilknytning til. Det sidste er ganske vist en mystisk formulering, for det land, de har tilknytning til, er vel det samme land, de af gode grunde er flygtet fra?
Eller også kan det være et land, de har passeret igennem på deres flugt, flygtninge-paradiser som f.eks. Libyen, hvor der venter mændene en fremtid som slaver og kvinderne en fremtid som prostituerede. EUs nye asyllov er en forsvindings-lov, en usynliggørelses-lov, specielt designet til de 100 millioner ikke-savnede, der i dag er flygtninge på planeten.
Og de få, der får lov at blive, kan nægtes ophold af de lande, de bliver sendt videre til fra gigantlejrene. Lande, der nægter at tage imod flygtninge, skal ganske vist betale en bøde på 20.000 Euro pr. styk, men helt ærligt, det er da billigt sluppet. 150.000 kroner for at slippe for i en hel menneskealder at se på en eller anden uduelig, forhutlet og frem for alt ubrugelig stakkel, der blot vil belaste gadebilledet med sit slidte tøj og evige surmuleri på sprog, vi alligevel ikke forstår.
Europa befrier sig fra sit ansvar. Snart vil hele kontinenter være befolket af ikke-savnede, som hvis de gør os den tjeneste at forsvinde i havet, kun vil spare os for en masse besvær.
Og Danmark er foregangsland. Spørg bare Mette Frederiksen.