Af Oliver Stilling
Bydelen, som snart er færdigbygget, er lidt død i sværen. Der kommer hele tiden flere beboere til, særligt jurister og kommunikationskonsulenter, men det er, som om stedet bliver ved med at mangle sjæl. De fleste butikker er high end-møbelforretninger. Hvor er den pakistanske kioskejer? Hvor er det asiatiske supermarked? Hvor er marskandiseren? Hvorfor er der ingen genbrugsbutikker?
Samtidig er det mit indtryk, at det første rykind af beboere har bragt en småborgerlig vibe med sig, som jeg ikke forbinder med en storby; hvide midaldrende mennesker, der klager over larm, over cykler, der står uden for stativerne, over pap, der ikke er pakket ordentligt sammen i skralderummet, over biler i gaderne, over restauranternes udendørsservering, over en hjemløs, der er blevet set i en parkeringskælder og måske har overnattet der.
Formaninger, regler, brok.
Carlsberg Byen er blevet den lille mands Gentofte.
Et gated community uden gate.
En enkelt varm sommeraften med Distortion og pis og bræk og røg og råberi og unge mennesker og ekstremt høj musik ville gøre Carlsberg Byen godt. Det ville gøre underværker. Det ville være som en rituel indvielse eller en fødsel. Carlsberg Byen er som skabt til Distortion med sine mange store, åbne pladser. Der er i øvrigt fri adgang til husenes baggårde.
Sikke en fest! Kan I se det for jer?
Nu er ideen plantet. At jeg selv flytter væk fra Carlsberg Byen om en måneds tid, spiller ingen rolle i denne sammenhæng.
bongorama.dk 