Af David Bentow

På Roskilde Festival sidste år kunne musikerne strengt taget opdeles i to grupper: Dem, som The Cure og Tears for Fears, som leverede en solid indsats, der lagde sig tæt op af deres indspilninger. Og dem, der ændrede og nyfortolkede, som Bob Dylan og Robert Plant.

Steen Jørgensen har altid været i den sidste kategori. Hør blot Sort Sols version af “Ruby”, og sammenlign med Kenny Rogers’ original.

Men Steen Jørgensen kan også nyfortolke sange fra Sort Sols eget bagkatalog. Da han onsdag aften stod på intimscenen hos Frederiksberg Haveselskab, lagde han ud med den monumentale “Marble Station” fra “Under en Sort Sol”, bandets andet studiealbum, og dermed et nummer, der nu er 40 år gammel.

Den originale Marble Station er næsten monoman i sin stramhed, men i onsdags blev den dekonstrueret og fik nærmest nogle punkelementer i sig, som originalen bestemt ikke har.

En nostalgiker kan måske godt savne Peter-Peters ekvilibristiske guitar, Lars Top-Galias wall of sound, Tomas Ortveds solide trommer og Knud Oddes enkle men effektive bas (især når den blev spillet af Willi Jønsson).

Men Steen Jørgensens band består af den teknisk uhyre kompetente guitarist Rune Kjeldsen, og en computer. Og det tvinger i sig selv sangene nye steder hen.

Det var overraskende at høre Excalibur fra Dagger & Guitar spillet med et country-riff, og endnu mere at høre et mash-up af Velvet Undergrounds “White Light/White Heat” med Sort Sol klassikeren “Dog Star Man”. Men også godt at høre “Midnight Train to Summer” fra “Flow My Firetear” og “Next Century” fra “Snakecharmer”, i versioner, som faktisk var tætte på originalerne.

Ind imellem var de for Steen så karakteristiske covers af Van Morrison og andre, samt eksempler på hvad han selv arbejder på til en kommende dansksproget plade, især den skønne “Ockhams Ragekniv”.

Jeg var til koncerten med min nære ven og fotograf Eddie Michel Azoulay, og som han nød jeg ikke kun koncerten, men også i det hele taget muligheden for igen at kunne høre live musik.

At begynde på det igen med en Steen Jørgensen koncert er et dejligt privilegium.

(Foto (C) 2020: Eddie Michel Azoulay)