Knud Odde 65

Jan Poulsen skriver på Facebook

HEP! HEP! KNUD ODDE FYLDER “RUNDT”


Hans diskografi er en af den danske rockmusiks mere mærkelige, for udgivelserne er der, endda i et pænt stort antal, men det er typisk halvhemmelige plader, der listes ud, ofte i forbindelse med en kunstudstilling, men ikke altid.
Men sådan er KNUD ODDE jo også selv: Halvhemmelig, privat og lidt mystisk. Og vi elsker ham for det. I dag fylder han 65 år, og der er alle mulige grunde til at fejre ham.
En af dem er naturligvis hans mange sange på en håndfuld Sods- og Sort Sol-lp’er (1977-2001), der jo er noget af det ypperste i dansk rock. En anden er de (næsten) lige så mange førnævnte “hemmelige” plader, og en tredie er hans skønne malerier, tegninger og anden kunst, som han har skabt og udstillet igennem mere end 35 år.
Her på væggen ønsker Janina (1997), som er en af mine favoritter fra kunstnerens store oeuvre, sin far tillykke med den “runde” dag. Og det gør jeg også.


TILLYKKE KNUD!

%d bloggers like this: