“Jeg troede, du var polak!”

Af Sigrun Gudbrandsdottir på Facebook

Min far kunne slå sine gymnasielærerkolleger i dansk grammatik-spørgsmål, men han smed aldrig sin islandske accent. Engang for mange år siden stod han ved en pølsevogn, og undrede sig mildt over at pølsemanden var så ubehøvlet. Det blev snart opklaret: “Jeg troede, du var polak!”, forklarede manden, og undskyldte mange gange. Der er forskel på udlændinge. Og deres børn. Tag nu mig: Hele mit liv, HELE MIT LIV, er jeg blevet mødt med et smil ud til begge ører, når jeg sagde mit navn. Hvor anderledes. Hvor eksotisk. Hvor berigende. Følte jeg mig. Jeg håber, Danmark synes, jeg har levet op til de positive forventninger til mig. Og når jeg ser nære venner, og mange andre, og ser at de ofte, måske hver eneste dag, møder pølsemanden, så får jeg ondt om hjertet.