Ytringsfrihed er ikke klasseløs

DAGENS LEDER I ARBEJDEREN

Med Weekendens triste skuddrab i København er debatten om ytringsfrihed blusset op igen.

Var angrebet et anslag mod vores ytringsfrihed? Var angrebet på Charlie Hebdo? Og skal vi nu alle reagere ved at trykke Muhammed-tegninger for at vise vores solidaritet med ofrene?

På Arbejderen vil vi gerne bruge vores ytringsfrihed til at sige, at på trods af vores solidaritet med ofrene, og på trods af at Arbejderen er en ikke-religiøs avis, har vi ingen planer om at trykke tegninger, som forhåner religiøse mennesker. Det er ikke vores dagsorden.

Vi mener ikke, at ytringsfriheden kan ses isoleret fra den verden og den tid, vi lever i. Når vi vurderer, hvordan vi vil bruge vores ytringsfrihed, tager vi stilling ud fra, hvad der gavner arbejderbefolkningens liv og kampen for en bedre verden.

Splittelse og forhånelse gavner kun reaktionens sorte kræfter. I stedet må vi bygge bro og skabe sammenhold og solidaritet på tværs af religion, hudfarve og etnisk oprindelse.

Ytringsfriheden er ikke klasseløs. Mens magthaverne taler om at forsvare ytringsfriheden, indskrænker de den med den anden hånd. Det har vi set adskillige eksempler på, siden USA satte den såkaldte kamp mod terror øverst på dagsordenen efter angrebet på World Trade center 11. september 2001.

Den terrorlovgivning, som blev indført i kølvandet på 11. september, blev brugt da politiet i 2006 fjernede en appel fra foreningen Oprør fra Arbejderens hjemmeside. Den blev brugt, da kurdiske Roj TV i 2013 fik frataget sin sendetilladelse. Nu kan vi blot vente på, hvem der næste gang dømmes for ensidig nyhedsdækning af konflikter.

Ytringsfriheden har også et økonomisk aspekt, som Arbejderen slås med dagligt. Siden mediestøtten i 2007 blev omlagt, har nærværende dagblad fået sin andel beskåret flere omgange – og det fortsætter.

Ytringsfrihed handler ikke kun om retten til at ytre sig – det handler også om muligheden for at komme til orde og blive hørt.

[Første gang bragt på arbejderen.dk her.]