For 30 år siden udkom Morti Vizkis anden digtsamling

Af Asger Schnack på Facebook

For 30 år siden udkom Morti Vizkis anden digtsamling ”Vokseværk” (1985). Jeg anmeldte den i B.T. under overskriften ”Morti Vizki – usædvanligt talent i vækst” – og skrev: ”Morti Vizki, der sidste år debuterede med den bemærkelsesværdige ’Digtsamling’, udsender nu sin bog nummer to, ’Vokseværk’. / Og det er en fornøjelse. Ja, det var det allerede med bog nummer ét, men den nye samling gør det endnu tydeligere, at der hér er tale om et usædvanligt talent. / Det er svært at finde noget at sammenligne Morti Vizkis digte med – de er suverænt originale. Skal man associere fra digtene, bliver det ikke til anden poesi, men snarere til andre kunstarter – eller livet selv. / De er gennemlyst af ungdom og strutter af egen tilblivelse. Balancerende samler de den rene energi, kroppens, tankens, i deres svævende ligevægt og drømmelignende autoritet. / Hvad man måske i første ombæring kunne opfatte som en svaghed er ved gensynet forvandlet til styrke: digterens graciøse lethed, hans jonglerende sprogdans, hvor digtene ikke bindes, men hænger i tynde tråde. / Man kan se dem som mobiler, luftige skulpturer, der er mættet af farver, følelser og lyd. En vægtig letvægtspoesi, der overbeviser ved hver eneste linie. Køn, krop, væren til og skaben, er hvad digtene handler om, i deres særegne univers. Ganske farligt er det også. ’Et minde for livet’ er et kærlighedsportræt, tegnet i få ord, men præcist: ’rå og ærlig / med en blomst i hånden / på stolen // lasciv / med ru fod trukket op / tillidsvækkende / og det gør ondt / i alt hvad jeg ejer og har’. / Morti Vizki skriver en fremtidens poesi, som altså allerede er tilgængelig i disse samlinger, utvungen, stærkt lysende, i sin egen bevægelse.” (Omslag: Christan Skeel)