Fiaskoen lurede lige om hjørnet i sommeren 1990. 38-årige Jarl Friis-Mikkelsen var, efter et årti med underholdning på DR og hit-filmene “Walter og Carlo”, flyttet til Los Angeles for at prøve sig af som talkshowvært. En gammel drøm skulle foldes ud.
Men månederne gik hurtigt, og Hollywood-stjernerne lod vente på sig. Et halvt år efter flytningen var pengekassen, han havde med fra DR, næsten tom. Men ikke et eneste interview var kommet i kassen.
“Jeg har mit på det tørre og købte mit hus på et godt tidspunkt, men jeg er ikke rig. Det har heller aldrig været drivkraften for mig”
Jarl Friis-Mikkelsen øjnede vanære og en hurtig exit tilbage til København, hvis ikke en sidste vennetjeneste fra skuespilleren Chers agent kunne vende lykken. Men turde han bruge de sidste 20.000 kr., han havde med fra Danmark, på at leje et lokale og et tv-hold på luksushotellet Four Seasons?

You must be logged in to post a comment.