13-årig digter debut i fjernsynet

søren6234234234_0

Fra arkivet:

Kulturnote i Ekstra Bladet onsdag den 11. februar 1970, side 24:

Fjernsynet kommer først med at offentliggøre digte af den 13-årige Søren Ulrich [sic] Thomsen fra St. Heddinge, men snart vil andre følge efter. Otto Sigvaldi, som har brugt nogle af Sørens historier, har købt digte af ham, og det samme har Gutenberghus.

Søren og hans digte præsenteres i udsendelsen Prisme i dag kl. 17.00 af Karen Fougner. Han har digtet i et par år og er p.t. leveringsdygtig i 22 digte.

Hvorfor er du begyndt at digte?

Mine forældre har nogle digtsamlinger stående, og da jeg først havde læst dem, fik jeg selv lyst. Jeg tænker over digtet i lang tid og skriver det så ned på min mors skrivemaskine, siger Søren.

Er der nogle særlige emner, der inspirerer dig?

I øjeblikket digter jeg mest om nære menneskelige problemer, men jeg har også digtet om større problemer, f.eks. religion.

Det siges, at du er revnende ligeglad med stavefejl?

Ja, for det vigtigste er da, hvad der står i digtet. Stavning er en kedelig opfindelse, selv om jeg godt kan se, at det er praktisk at have visse retningslinjer. Men man kan ikke digte med en ordbog og en grammatik i hånden, og derfor må folk tage eventuelle fejl med i købet, fortæller Søren.

Søren Thomsen har ingen faste planer for fremtiden. Han vil tage tingene, som de kommer, men naturligvis vil han fortsætte med sine skriverier. Novellen og fortællingen tiltaler ham også, og han har allerede fået udgivet historier i ”Hindbærbrus og kragetæer”.

Han går i 7. klasse på St. Heddinge Skole, men der henter han ikke megen inspiration til sin digtning.
Jeg kan ikke blande mit intellektuelle liv og skolen sammen. Dertil er skolen stadig for umoden. Ingen af mine klassekammerater interesserer sig for digte, og det gør lærerne heller ikke, siger Søren.

Her er et af digtene fra “Noget af Søren Ulrik Thomsen”, som Otto Sigvaldi i 1970 solgte fra sin barnevogn på Strøget:

Kærlighedsleg.

Venus har en skøn bag det
har du også,
må jeg røre ved den?
Ja, det må jeg vist godt,

nu gør jeg det.
Du har nogle brede hofter

kan man hænge på dem?
nej, det går nok ikke men

hvad med skulderen?
Jeg kan se alle årer i
din hals
de er bløde
er dine bryster også det?
Nu skal vi to rigtig
elske –
du svarer ikke
det betyder nok ja
vil jeg tro.

[via Arne Herløv Petersen]