Mit yndlings Lou Reed album

XXX D0 LOU REED MUSIC A ENT

JESPER LEMKUHL:

Hvis man ikke ved hvad man skal stille op med en situation kan man altid starte med at spørge sig selv, “What would Lou Reed do”? Den går ikke her. Han ville sikkert svare “the last one” eller noget langt mere kryptisk, men Lou er gået til de evige jagtmarker og er holdt op med at interessere sig for den slags. I mange år ville jeg have svaret det må være trioen, for det var en trio for mig, de 3 første albums jeg virkelig blev forelsket i. Street Hassle, The Bells og ikke mindst Coney Island baby. Men det udelader de to klassikere Berlin og Transformer som begge er mesterværker. Yndlingsalbum har de begge også været da de var de nyeste for mig. Måske man også burde smide New York ind her, med de to, for det er endnu et helstøbt klassisk værk der sender det meste andet musik til tælling og ualmindeligt forfriskende efter en periode hvor ingen af hans albums helt fangede mig selvom de da blev skamhørt som Lou Reed albums bør. (80er lyd og instrumentering har ødelagt mange potientielle mesterværker. Magic and loss kommer igen meget tæt på betegnelsen Yndlingsalbum. Findes der smukkere albums? Sørgeligere sange? Smukkere guitarspil? En stemme der kommer tættere på? Ekstacy var mit yndlingsalbum da jeg fandt ham igen efter en kort pause, Rock Minuet er fantastisk, titelnummeret, Modern Dance. Whats not to like? Set The Twilight Reeling fik jeg ikke købt da det kom men fandt det for et år siden i en sidegadepladepusher her i Berlin. Hvordan har jeg levet uden det i alle de år. Genialt album og i øjeblikket det jeg lytter mest til. Mit øjeblikkelige yndlingsalbum, fordi jeg fandt det og fordi det er “The last one” i min opdagelsesrejse med mit all time største idol.
Fik jeg nævnt at jeg genopdagede Sally Cant Dance for nylig. Forrygende oplevelse.

MICHAEL HARDER:

Mr. REed har jeg elsket fra jeg første gang hørte Velvet Underground. Holder meget af diverse albums, det er et spørgsmål om dagsstemning. Dog, Rock´n´Roll Animal og Live er to dynamiske albums, der både er gode til hjemmeanlæg og bil. Ikke mindst de to tunge drenge Dick Wagner og Steve Hunter og deres guitarspil, er med til at hæve kvaliteten.

HENRIK DARLIE:

Rock n’ Roll Animal, fordi den startes op af verdens fedeste intro.

PETER KROGH:

Yndlings Lou Reed album! Det er jo som at vælge mellem sine børn! Ok – skulle jeg vælge. Og det skal jeg. Så ville mit valg, på en stille og eftertænksom søndag, være “Magic & Loss” fra 1992. Et konceptalbum om døden – og hvordan man lærer, at leve, med den. Indeholder smukke skæringer som “What’s Good”, “Sword Of Damocles” og “Harry’s Circumsision”. Sidstnævnte er Lou Reed i tekstmæssigt topform, med lige dele bid, humor og eftertænksomhed.

MOGENS TOUDAHL:

Coney Island Baby – fordi det er en fantastisk plade og fordi coveret på en måde minder helt vildt om en Steve Harley plade 🙂

JON PETERSEN:

Jeg vil vælge “Live in Italy” som mit yndlings Reed-album. Dels fordi jeg holder af hele Quine/Saunders-æraen, dels fordi jeg altid får meget ud af den “ærlighed” der er i live-optagelser, dels fordi de nye og de gamle sange flyder så ubesværet ind mellem hinanden. “Satellite of Love”, for eksempel. Og “Some kinda Love”- med Fernando i hovedrollen. Samme sang, men virkelig med en ny farve. Og den mægtige “Martial Law”. Jeg kunne også have valgt “The Blue Mask”. Men nu havde vi jo lige luftet den. “Legendary Hearts” er også med i toppen af min Lou-samling.

RONNIE ROCKET:

Det “rigtige” svar er naturligvis at sige Transformer eller Berlin, der begge er rockhistoriske mesterværker. Provoen vil sige Metal Machine Music eller et af de undervurderede Arista albums. Comeback LPerne The Blue Mask og Songs for Drella (med John Cale) er også vidunderlige albums. Men ud fra devisen “det sidste album er altid det bedste” vil jeg vælge Lulu indspillet i samarbejdet med Metallica. Albummet er næsten mere hadet end Metal Machine Music, men er for det første et overraskende godt album og for det andet et modigt punktum for en enestående karriere.

[Blog artiklen opdateres løbende med nye favoritter, red.]