Se traileren for Andrei Konchalovskys ‘The Postman’s White Nights’ der vises på CPH:DOX i aften

Langt ude i den frodige, russiske ødemark, hvor kragerne vender og folkefabler med tiden bliver til sandhed, sejler det aldrende postbud Lyokha rundt i en lille motorbåd og deler breve ud til de lokale drukkenbolte, og til sin gamle flamme Irina, som han er hemmeligt forelsket i – men hans lille verden rystes imidlertid, da hun til hans store forfærdelse fortæller ham, at hun og hendes lille søn Timur snart skal flytte bort. Og da motoren til hans båd bliver stjålet er katastrofen komplet! I en morsom, sensitiv og små-surrealistisk blanding af diskret iscenesættelse og spontan virkelighed – og i smukke, cinematiske arrangementer – vokser små og store historier fra landsbyen sammen til et fabulerende hele. Ikke mindst i en helt ubetalelig scene, hvor Lyohka under en sejltur jager den stakkels Timur en skræk i livet ved at fortælle ham om en lokal heks, der lever i sumpene. Andrei Konchalovsky orkestrerer med sikker hånd både de lokale, der spiller sig selv, og sine skuespillere. Samtidig går der et spøgelse igennem det kollektive portræt af fællesskabet i ødemarken, hvor den sovietiske fortid stadig rumsterer. Ikke mindst på lydsiden, hvor spøgelsesstemmer og noter fra Verdis ‘Requiem’ og et subtilt, elektronisk score af Eduard Artemyev, der også lavede musik for Tarkovskij, antyder dybe, folkloristiske længsler. Filmen vandt sølvløven på årets filmfestival i Venedig.

[Kilde]