Af Leif Lønsmann

”Man kan sætte tal på vores alder, men aldrig på hvor gamle vi føler os”.

Citatet er Hans Otto Bisgaards. Fra et fødselsdagsinterview. For 15 år siden. Da han fyldte 60. På denne dag. I 2005.

”Danmarks Evige Teenager” fylder 75 år. Hans Otto, med kælenavnet ”Bissen”, er, som en avis skrev ved en tidligere fødselsdag, ikke bare billedet på Danmarks folkesjæl. Han ER simpelthen Danmarks folkesjæl.

I år er det faktisk præcis 50 år siden, at P3s daværende rockredaktør Palle Aarslev hyrede den 25-årige leder af Brøndby Popklub til såkaldt ”forefaldende arbejde” med rockindslag og interviews til programmet ’Beatrapport’.

“Forefaldende arbejde” må man i den grad sige, det er blevet til. Efter 17 år i radioen sprang han, som så mange andre, over til fjernsynet, men i 1997 lykkedes det os at få ham ”hjem” til radioen igen. Og her blev han indtil han valgte at pensionere sig selv i 2017.

Der er ikke mange genrer, Hans Otto ikke har dækket. Han har gennem årtier præsenteret alt fra popmusik til pigekor, og fra symfoniorkestre til syrerock. Altid med samme engagement, nærvær og overbevisning. Han har kommenteret kongebryllupper, byjubilæer, cykelløb, prisuddelinger, festivaler, Julehilsner fra Grønland, Europæisk Melodi Grand Prix og Olympiske Lege. Altid i samme kompetente ”storhopla” som det hed i en radioanmeldelse i 2004.

TV-seere vil måske især huske ham fra hans faste forhold til den servile tjener Frandsen og den stramme ridelærer, Erna Iversen, som i 1980’erne var faste gæster i Hans Ottos underholdningsprogrammer på DR1. Radiolytterne vil huske Hans Otto fra P3 i 1970’erne. Eller fra Radio Rita, den vitale, veldrejede, vovemodige lokalradio, der delte frekvens med P3 i en periode i 80’erne. Eller fra hans seneste år med morgenradio på P4 hver morgen kl. 5 til 6.

Men det er først og fremmest musikken, og her især rockmusikken, der har hans hjerte. Og som han gavmildt har givet stemme gennem en menneskealder eller to.

Det startede alt sammen i Brøndby Popklub. Det sted, som en af datidens betragtere, Carsten Grolin, har beskrevet som ”dansk rockmusiks livmoder, en mørk, varm, pulserende hule (…) hvor man for en tid kunne glemme virkeligheden og lade sig bære afsted på musikkens, lysets (og tjaldens!) blide drømmebølger om en større, varmere og vildere verden”. Hans Otto var, med Grolins ord, ”rockens trygge livmoder-bestyrer”, der sørgede for at skaffe tidens lovende unge musikere til Brøndby Pop-Club og var med til at åbne den danske ungdoms øren for den moderne musik.

Det er – som vistnok antydet – svært at sige hvad der var højdepunktet i Hans Otto Bisgaards tid i DR. Da jeg, i forbindelse med Hans Ottos afsked i 2017 (foto) blev bedt om at pege på én ting, var jeg dog ikke i tvivl. Og det var det job, han havde den 12.juli 1997. På Nytorv i hjertet af København. Hvor han klokken 15.51 – foran 80.000 mennesker og 2 millioner TV-seere fra scenen – gav ordet til ”The President of the United States”. At netop Hans Otto Bisgaard helt naturligt blev valgt som den der på nationens og folkets vegne skulle give ordet til Bill Clinton, var for mig det bedste bevis på Hans Ottos status som ”hele Danmarks toastmaster”.

Tillykke, Hans Otto!