Mindeord for Hugo Rasmussen

11821731_686691758097218_603446120_n

Alex Riel skriver på Facebook:

Der er blevet skrevet så meget smukt og rigtigt om Hugo de sidste dage, og det siger jo unægtelig noget om, hvor vidunderligt et menneske han var. Jeg vil savne ham inderligt, den skøre kule. Af en eller anden grund, som vi allesammen (inkl. Hugo selv) har glemt, var vi nogle få, der kaldte ham Sylmen … så det sagde jeg altid, når jeg så ham. Så svarede han med Mühlpax Relæx! Han kunne tale sådan et russiskklingende Hugosk, som ikke gav det fjerneste mening – og det var meningen! Jeg er glad og taknemmelig for, at jeg nåede at sige farvel til Hugo, få dage inden han rejste herfra. Nu sidder han nok deroppe og griner og råber “Ja, den er god med dig, Mühlpax Relæx … spil noget Zutty!” Vi ses, Sylmen (men altså ikke lige foreløbig).

Foto: Jens Rasmussen.

Reklamer