Årets jazzfestivalplakat er skabt af Julie Nord

cjf2015kunstplakat

Årets plakatkunstner Julie Nord (f. 1970) er kendt for sine surrealistiske tegninger bl.a. med motiver fra børnebøger og eventyrenes verden, hvor hun forvandler det velkendte til noget foruroligende. Motivet er tegnet, og baggrunden er akvarel.

“Jeg har ønsket, at plakaten skulle være sjov, umiddelbar og jazzet – og samtidig en lille smule mørk og foruroligende nedenunder festen. Motivet er en Cheshire Cat, en filurkat, som man kender den fra Alice i Eventyrland. Filurkatten er nærmest blevet synonym med virkelighedsopløsning, og det, syntes jeg, passede meget godt til jazzen som udtryksform. Plakaten arbejder også med Københavns skyline i en lidt kluntet og barnlig udgave, hvor et par instrumenter har sneget sig ind blandt tårne og havfrue. Det barnlige går også igen i felterne i baggrunden, der indeholder træk fra automattegning, som bl.a. surrealisterne og Cobra-malerne arbejdede med – for at opnå friere adgang til det underbevidste og større spontanitet…” – udtaler Julie Nord.

Læs mere på jazz.dk her.